På Hirtshals Kro har vi igennem de sidste 200 år brygget bjesk lavet på lokale urter samlet i det nordjyske. Bjesken bliver brygget i vores moderne kobberdestilleri. Vi tager blandt andet udgangspunkt i de lokale smage, der findes i og omkring Hirtshals.
Smag på vores ravbjesk og få en fornemmelse af Vesterhavet og Vestenvinden. Er du til de lidt mere friske eller krydrede smage kan du smage på vores enebær-, porse-, skovmærke-, valnød- og slåenbjesk.